Anmeldelse af Amarone della Valpolicella



Producent: Rubens
Vintype: Rød

Land: Italien
Område: Veneto
Årgang: 2011

Forhandler: Steiniche Wine
Pris: 269,00 kr v/1 fl.

Rubinrød. Duften har sødmefuld indgang suppleret af brune rosiner, blomme, saltlakrids og sveskeblomme. Let senere kommer der diskrete florale noter. Smagen er blød og fed med blomme, saltlakrids, rosin og sveskeblomme. Lakridsen er herligt fremherskende, syren er fast og klar, og volumen er fyldig og intens. Balancen i vinen er rigtigt flot - forholdet mellem sødme, syre og frugt er flot. Harmonisk og velafstemt med en del tanniner i finalen. Kan godt drikkes nu men vil vinde med et par års lagring. 2 yderst solide glas. Drik 2016-2022.

Anmeldt 13-09-2015