Anmeldelse af Vintage Port

90

Producent: Quinta do Grifo (Rozes)
Vintype: Rød

Land: Portugal
Område: Douro
Årgang: 2011

Forhandler: Rema1000
Pris: 119,95 kr v/1 fl.

Violet. Mørk og letsprittet duft med brombær, lakrids og klassiske vintage port noter. Ikke så ung i duften, som man skulle forvente af en 2011 – mangler noget af sødmen. Efter lidt tid i glasset kommer der florale noter, marcipan, mørk chokolade og sveske. Smagen har sødmefuld indgang efterfulgt af mørke bær i let alkoholpræget indgang sammen med solid kraft og fin blødhed. De mørke bær suppleres med marcipan, mørk chokolade og en flig af lakrids sammen med let sveske. Kraftfuld og tydeligt fra en solid årgang – lidt præget af en alkoholtone. Forholdsvis letdrikkelig med medium krop og semi-lagringspotentiale. Smager fremragende nu, men bør gemmes. Til prisen er det indiskutabelt en flot vin. Drik 2020-2030.

Anmeldt 20-09-2015