Anmeldelse af Brunello di Montalcino



Producent: Voliero
Vintype: Rød

Land: Italien
Område: Toscana
Årgang: 2011

Forhandler: Gallovini
Pris: 269,00 kr v/6 fl.

Rubinrød. Duften har masser af træ henset til vinens unge alder, kirsebær, diskret frugtsødme og en snert af parfume/håndsæbe. Klassisk duft i lækker stil. Smagen er blød og rund inden man smager træ, bittertoner, kirsebær og fast frugtsyre. Vinen er klart ung, og skal ligge mindst et par år, inden du nyder den, men harmonien er flot og strukturen er fin til at sikre en flot udvikling. Kvalitets-Brunello der vil vise flotte, flotte takter, når den er moden. Drik 2018-2025. 90 point.

Anmeldt 19-06-2016