Anmeldelse af Cotes du Rhone Vieiles Vignes

91

Producent: Domaine de Cristia
Vintype: Rød

Land: Rhone
Område: Cotes du Rhone
Årgang: 2015

Forhandler: The Wine Company
Pris: 99,00 kr v/6 fl.

Violet. Duften har flot, brusende sødme efterfulgt af hindbær og kraftfuldt duftindtryk med supplement af markens blomster og stor intensitet. Smagen er fed og blød med ganske let frugtsødme, hindbær og træ/krydderi. Frugtsyren er fast og godt sat sammen med bittertoner og stor intensitet. Saftighed kommer til i paletten, og man kan næsten drukne i magten fra denne vin. Svulstig og frembrusende i duft og smag. Herlig og overbevisende Cote du Rhone, der skal gemmes et par år, men så er der også oplevelse for pengene. Kanonvin til spotpris - fremragende til prisen. Drik 2017-2023.

Anmeldt 16-10-2016