Anmeldelse af Chianti Classico Riserva Rancia



Producent: Felsina
Vintype: Rød

Land: Italien
Område: Toscana
Ã…rgang: 2011

Forhandler: Domaine Brandis
Pris: 299,00 kr v/1 fl.

Rubinrød. Duften rummer røde bær, vingummi, diskret træ og en undernuance af sveske. Helt nede i dybet af duften stiger en tone af lakrids op af glasset. Smagen er fed og blød med røde bær, en floral note, træ/cedertræ og fast og solid frugtsyre og masser af power og tanniner fra midtvejs og ud i spids. Sveske og blød lakrids supplerer igen i smagen. Forrygende Chianti Classico Riserva der intensiverer løbende. Overbevisende. 93 point.
Anmeldt 09-04-2017