Anmeldelse af Barolo Ciabot Tanasio



Producent: Sobrero
Vintype: Rød

Land: Italien
Område: Piemonte
Ã…rgang: 2012

Forhandler: Andrup Vin
Pris: 199,00 kr v/6 fl.

Rubinrød. Duften har blomme, tjære, asfalt, tobak og dejligt varmt indtryk. Smagen er blød og rund med frisk blomme, frisk frugtsyre med bid og undertoner af lakrids, tobak, tjære, asfalt og endnu tørrende tanniner i denne unge vin. Der er dog en dejlig imødekommende smag allerede trods den unge alder og mod behørig iltning, vil vinen kunne nydes allerede nu. Meget harmonisk og velstruktureret. 90 point.
Anmeldt 21-05-2017