Anmeldelse af Sperrs



Producent: Gaja
Vintype: Rød

Land: Italien
Område: Piemonte
Ã…rgang: 1988

Forhandler: Vinauktion
Pris: 2.000,00 kr v/1 fl.

Rubinrød med let brun kant. Duften er intens med blomme, tjære, let træ og sublim aldring – stadig med masser af primære duftnuancer suppleret med modenhed og friskhed. Tjære og lakrids ligger behageligt i baghånd gennem hele duften. Smagen er fed og næsten cremet med blomme, tjære, let træ, lakrids og helt præcis frugtsyre med rette bid og nerve uden at fjerne det vinøse og flæskede indtryk fra vinen. Lækker, moden og perfekt afstemt på alle tangenter. Nydelse fra start til slut. Drik nu eller vent op til 10 år.
Anmeldt 02-12-2018