Anmeldelse af Vino Rosso Yume Tre Autoctoni



Producent: Calidora-Farnese
Vintype: Rød

Land: Italien
Område: Abruzzo
Ã…rgang:

Forhandler: Gallovini
Pris: 169,00 kr v/6 fl.

Violet – næsten sort og helt tæt. Duften rummer mørke bær med brombær som primær nuance sammen med træ, lille sødme, blomme og et snert af vanilje. Smagen er sødmefuld, superblød og tæt med mørke bær, vanilje, træ, blomme og vanilje og fint afstemt frugtsyre med let bid. Svulstig og intens vin med mesterlig gjort balance og masser af saft og kraft. Eftersmagen er længevarende, og der er ikke den mindste ubalance at spore fra start til slut. Ikke bare en crowdpleaser men også en yderst velgjort vin, der har det hele til en forholdsvis fornuftig pris – meget vin til pengene, selv om prisen ligger i den høje ende. Der findes masser af crowdpleaser vine, men denne har et gear mere og solid kvalitet. Drik 2019-2023. 92 point.
Anmeldt 08-09-2019