Anmeldelse af Barolo Ciabot Manzoni



Producent: Silvio Grasso
Vintype: Rød

Land: Italien
Område: Piemonte
Årgang: 2006

Forhandler: Toscavini
Pris: 799,00 kr v/6 fl.

Rubinrød og mørk. Duften rummer blomme, flot modensødme fra frugten, fugtig skovbund, let træ og massiv duft – virkelig koncentreret. Smagen er fyldig og nærmest fed med blomme, træ, skovbund, tjære/bolværk, lille frugtsødme og velafstemt frugtsyre. Massiv koncentration og næsten saftig i sit snit. Man har nærmest velsignelse ved at drikke denne vin. På en gang gang moden i sit udtryk og på den anden side lagringskrævende og ultratæt. Lækker vin med masser af nuancer og fest i munden. Nogle vil måske finde vinen havende for meget alder gennem sin skovbund. Slutter med mange tanniner og fasthed. Det er flot vin. 93 point.

Anmeldt 15-11-2019