Anmeldelse af Barolo Bricco Manzoni


Producent: Fratelli Ferrero
Vintype: Rød
Land: Italien
Område: Piemonte
Årgang: 2015
Forhandler: Le Papillon Vinimport
Pris: 500,00 kr v/1 fl.
Rubinrød. Klassisk duft med rød frugt, blomme, træ fra fadet – dog flot og tilpas afstemt, læder, tobak og blød lakrids. Intens duft med bund. Smagen er fast og intens med træ fra fadet, blomme, læder, blød lakrids og et pift af viol og tobak. Fast frugtsyre med rette bid men når man så smager intensiteten og tætheden i frugten, så passer tingene sammen. Endnu meget ung med et langt liv foran sig. Tanninerne er her, der og alle vegne fra midtpalette og ud i spids, men de er fint integreret i forhold til frugt og tyngde. Intens, magtfuld og lagringsværdig uden at miste det klassiske fra nebbiolo-druen. Solid vin på meget højt niveau. 93 point.
Anmeldt 23-11-2019