Anmeldelse af Puglia Rosso Papale
Producent: Vigne & Vini
Vintype: Rød
Land: Italien
Område: Apulien
Ã…rgang: 2001
Forhandler: Adriat Vinimport
Pris: 85,00 kr v/1 fl.
Tæt lilla og ultradyb. Intens varm næse med dybde. Op stiger sødme, blomme og lakrids og lidt krydderi (vanilje). God moden sødme i starten af smagen. Fed og fyldig med markante nuancer af blomme, lakrids, pebber og krydderi fra fadet. Fantastisk blødt touch i vinen og meget mørkt frugtindtryk. Intens smag med god struktur og seriøs harmoni. Frugtsyren holdes godt nede af kraft og blødhed. Tannin ligger perfekt mod slutningen af den lange smag, der er uden skarpe kanter.
Anmeldt 08.06.2003