Anmeldelse af Pinot Noir Vigne La Tour Vallée d'Aoste
Producent: Les Cretes
Vintype: Rød
Land: Italien
Område: Valle d'Aosta
Ã…rgang: 2004
Forhandler: BB Vinimport
Pris: 99,00 kr v/1 fl.
Rubinrød og lys. Næsen er sødmefuld med kvas, krat, cedertræ og røde bær. Ret intens næse. Stilen kan minde om sødmefuld Bordeaux. Smagen er blød og rund med en tændt frugtsyre og en smag af primært cedertræ, kvas og røde bær med en varm indgangsvinkel i en ellers kold stil. Spændende saftighed i vinen. Meget velkomponeret og ekstremt lækker i stilen. Den har ikke en eneste skæv kant - bare harmonisk og yderst vellavet. God, lang finale.
Anmeldt 21.10.2006