Anmeldelse af Sangiovese Le Vespe



Producent: Giuliano Tiberi
Vintype: Rød

Land: Italien
Område: Toscana
Ã…rgang: 2004

Forhandler: Cibi e Vini
Pris: 125,00 kr v/1 fl.

Rubinrød til violet. Krydret kirsebærnæse med masser af træ og fasthed sammen med en underliggende parfumetone. Den "sover" endnu dybt. Den skal først folde sig ud over de næste par år. Smagen er mørk og fast med træ, kirsebær og en karakterfast frugtsyre som sammen med bittertoner og tanniner tørrer meget i munden. Man kan smage træ, chokolade og fin parfume. Det er virkelig en rustik, magtfuld og gemmeværdig vin, som bør have et par år i kælderen, inden den viser sine mere polerede sider, men der er tale om flot stil og flot kvalitet.
Anmeldt 22-04-2007