Anmeldelse af Fulgente



Producent: Querciarossa
Vintype: Rød

Land: Italien
Område: Toscana
Ã…rgang: 2004

Forhandler: Lahvino
Pris: 175,00 kr v/12 fl.

Violet og helt mørk. Uha, vi taler en fest i næsen. Mørk og ganske let sødmefuld i næsen med en blomstret tone og en symfoni af forskellige bær, man ikke lige kan gøre enkelt at beskrive. Meget fyldig og blød næse, som man forelsker sig i. Smagen er let sødmefuld og ultrablød med blomstret touch og en symfoni af bær med træspor. Kæler for munden med cremet blødhed og en kontant men overordentlig velafstemt frugtsyre, som sender os videre over i lakrids og intensiv frugtsmag. Meget, meget harmonisk og velafbalanceret vin, som endnu kræver tid i kælderen, men den er meget kort fra at få ultimative 3 glas. Til prisen er den faktisk lidt af et fund! Det er en vin, som på en gang er klassisk italiensk og dog meget internationalt orienteret med fuld kraft.
Anmeldt 30-09-2007