Anmeldelse af Chianti Colli Senesi
Producent: Cesani
Vintype: Rød
Land: Italien
Område: Toscana
Ã…rgang: 2006
Forhandler: Hyggevin
Pris: 79,00 kr v/1 fl.
Violet. Varm og krydret duft med rød frugt og den klassiske letgrønne Chianti tone af hyben og stikkelsbær, når vi taler om de traditionelle udgaver. Smagen er let sødmefuld og ekstremt blød med fyldige røde bær og hyben med en fast og proper frugtsyre. Her er både kulde og varme i smagen. Den har de grønne, krydrede toner, men det er som fornemt supplement til intensiteten, saftigheden og finessen. Viril og livsglad vin som syrer perfekt, læsker voldsomt og ikke er bange for at optræde gammelitaliensk og sprælsk i munden. Det er rigtig Chianti, selv om den er fadet 6 mdr. på barrique, men det er kun med til at give fylde og krop til vinen. Den slags kaldes jo kvalitet og finesse. Rigtig god til prisen. ***KTS
Anmeldt 22-12-2007