Anmeldelse af Pinot Grigio Sot Lis Rivis



Producent: Ronco del Gelso
Vintype: Hvid

Land: Italien
Område: Friuli
Ã…rgang: 2007

Forhandler: Viniropa
Pris: 110,00 kr v/12 fl.

Lys strågul. Frisk og herlig næse med æble og pære i livlig, ren stil uden generende indtryk, En anelse bolchesødme duftes i spids. Smagen er blød og rund med lækker ren pære og en præcis frugtsyre. Stilen er fyldig over i det cremede og lækre med vedholdende intensitet og bid. Her sættes der trumf på. Det er harmonisk som et symfoniorkester og intenst og rent på højt niveau. Ingen støj - bare velsmag. Vi ligger på grænsen til 3 glas. Drik 2008-2010.
Anmeldt 05-07-2008