Anmeldelse af Don Luigi Riserva
Producent: Di Majo Norante
Vintype: Rød
Land: Italien
Område: Molise
Ã…rgang: 2005
Forhandler: Profil Vine
Pris: 225,00 kr v/1 fl.
Rubinrød. Næsen har rød frugt i retning af boysenbær, mineraler, jord, kvas, parfume og en ganske svag sødme. Mørket i duften udvikler sig minut fra minut. Meget fin og anderledes næse. Smagen er mørk og intens med kirsebær, blomst/parfume og heftig intensitet. Fast i frugtsyren med godt bid i munden. Endnu ikke moden. Den parfumerede tone sidder længe i munden. Fast i kødet med masser af tanniner. Skal bestemt modne, men den bliver yderligere pragtfuld med alderen. Den kan klare de maksimale 3 glas. Drik 2010 - 2017.
Anmeldt 02-08-2008