Anmeldelse af Orvieto Classico Sup.
Producent: Tenuta Salviano
Vintype: Hvid
Land: Italien
Område: Umbrien
Ã…rgang: 2007
Forhandler: Philipson Wine
Pris: 59,95 kr v/12 fl.
Lys strågul. Næsen har fersken og ananas med lette citrustoner til at supplere. Lidt moden pære giver en blød fornemmelse i næsen. Dejlig friske aromaer fra glasset. Smagen er let sødmefuld og ganske cremet i strukturen med fersken, moden pære og især ananas. Frisk og sprød frugtsyre suppleret med fast smag og solid tyngde. Smagen er intens og finalen lang i frugttung. Herlig hvidvin som både kan drikkes til mad men også nydes separat. Solide 2 glas. Drik 2009-2010.
Anmeldt 07-02-2009