Anmeldelse af Primitivo Manduria
Producent: Menhir
Vintype: Rød
Land: Italien
Område: Apulien
Ã…rgang: 2007
Forhandler: Toscavini
Pris: 99,00 kr v/1 fl.
Violet. Næsen har stor bolsjesødme efterfuldt af varme, blomme, en tone af cedertræ og parfume i en dyb og harmonisk næse. Smagen er blød og intens med rød frugt, blomme, cedertræ, en snert af sort peber og blød og cremet smag. God, fast frugtsyre giver nerve til vinen. Ingen støj her. Harmonisk og velstruktureret med saftige indslag og en del tanniner mod finalen, som varer et pænt stykke tid. Den kan gemmes et par år. 2 yderst solide glas. Drik 2009-2012.
Anmeldt 19-04-2009