Anmeldelse af Chianti Colli Senesi Riserva
Producent: Salteano
Vintype: Rød
Land: Italien
Område: Toscana
Ã…rgang: 2001
Forhandler: Smag Hvad Du Vil Ha'
Pris: 60,00 kr v/1 fl.
Rubinrød. Næsen har en frisk kirsebær og en ligeså frisk røget tone med klare nuancer af krydderi. Varm og imødekommende med en lille sødme. Startsmagen har en lille, sart sødme, efterfuldt af en blød, parfumeret og krydret kirsebærfrugt i en god tyngde og saftighed. Harmonisk og balanceret vin med saftighed og mørke frugtnuancer. Ikke bare er den fint blød og koncentreret. Den forstår også at sparke med tannin mod finalen og henrykke tandkødet og vise fastheden i vinen. Den slags kaldes håndværk - flot! ****KTS
Anmeldt 22.01.2005