Anmeldelse af Petite Arvine Vigne Champorette



Producent: Les Cretes
Vintype: Hvid

Land: Italien
Område: Valle d'Aosta
Ã…rgang: 2008

Forhandler: BB Vinimport
Pris: 139,00 kr v/1 fl.

Lys strågul. Næsen har abrikos, fersken og citrusnoter med stor renhed og friskhed. Der er ingen forstyrrende elementer til den klare frugt, som har en fin lille sødme at supplere med. Smagen er frisk og næsten letboblende på tungen af intensitet med klassiske citrusnoter, abrikos og fersken. Blød og venlig smag med en tilpas frugtsyre og lille elegant sødme. Balanceret og velstruktureret vin som rummer det hele inkl. en meget lang og vedholdende eftersmag tæt på de tre glas. Drik 2009-2013.
Anmeldt 31-05-2009