Anmeldelse af Barolo Vigne Rocche



Producent: Erbaluna
Vintype: Rød

Land: Italien
Område: Piemonte
Ã…rgang: 2004

Forhandler: Cibi e Vini
Pris: 245,00 kr v/1 fl.

Rubinrød. Frisk næse med en fest af forskellige mørke bær, måske specielt blåbær, i dejlig moden stil med varme. God kraft og stor imødekommenhed. Smagen er fast og rund med en mangeartet udgave af bær, specielt blåbær, i en saftig stil, hvor frugtsyren bider godt fra sig og huler kinderne, uden at det skræmmer. Frugten er moden og potent, men det er tydeligt, at vinen skal have lov at ligge for at modne i kælderen. Virkelig kvalitet. Drik 2011-2020.
Anmeldt 23-08-2009