Anmeldelse af Barbera d’Asti Sup.



Producent: Franco Roero
Vintype: Rød

Land: Italien
Område: Piemonte
Ã…rgang: 2007

Forhandler: JH Vin
Pris: 135,00 kr v/1 fl.

Violet og mørk. Næsen er tydelig barriquet med spor af smør og karamel og tonsvis af vanilje. Disse gemmer på meget mørke kirsebær og træ og en dejlig varm tone af fernis. Smagen er silkeblød og rund med masser af vanilje, karamel og smør suppleret af ultramørke kirsebær over i likørgenren og en frisk frugtsyre, som giver modspil til fadpræget. Meget intens og næsten saftig smag med masser af muskler og nerve og mange tørrende tanniner fra midtvejs i paletten og ud i spids. Dejlig vin som er i sin ungdom, men der er vitaminer til flere års lagring. Den kan tackle næsten alle madtyper. 2 solide glas. Drik 2010-2015.
Anmeldt 17-10-2009