Anmeldelse af Vino Nobile di Montepulciano Riserva



Producent: Talosa
Vintype: Rød

Land: Italien
Område: Toscana
Ã…rgang: 2005

Forhandler: Viniropa
Pris: 149,00 kr v/12 fl.

Rubinrød. Næsen er mørk med let bolsjeagtig nuance men med absolut fokus på brombær, kirsebær og fadnuancer. Smagen er blød og let sødmefuld efterfuldt af saftige, mørke frugttoner, hvor vi taler brombær og kirsebær med saftige toner og fast frugtsyre med nerve. Der er ingen tvivl om, at denne vin er helt frisk og endnu med megen præg af fadets trænuancer og robuste smagsnuancer. Den vil udvikle sig over de kommende år. Dog ligger det fast, at vinen er veldrejet og intens, fint struktureret og mørk med kraftfulde tanniner mod finalen. Det er en rigtig raceitaliener, hvor det bedste viser sig, hvis den får lov at ligge. Drik 2011-2018.
Anmeldt 30-01-2010