Anmeldelse af Cabernet Sauvignon Veneto Gadum



Producent: Soraighe
Vintype: Rød

Land: Italien
Område: Veneto
Ã…rgang: 2007

Forhandler: Steiniche Vine
Pris: 85,00 kr v/1 fl.

Violet. Næsen er helt frisk og først næsten dessertvinsagtig med masser af sødme, men så kommer der solbær, grøn peber, krat og busk. Det er en meget speciel næse, som man ikke møder hver dag. Smagen er helt frisk og livlig med stor sødme, solbær, krat, busk, stearin, parfume og let træ. Smagen ligger igen på grænsen af dessertvin/rødvin, men der er god friskhed og fin tyngde. Vinen smager af forår og skal drikkes til mad. Meget anderledes – sjov at prøve. Der findes ikke mange vine, der ligner denne her. 1 glas gives for kvaliteten. Det anderledes og spændende kunne trække mod 2. Drik 2010-2012.
Anmeldt 11-04-2010