Anmeldelse af Barolo Roggeri
Producent: Crissante
Vintype: Rød
Land: Italien
Område: Piemonte
Ã…rgang: 2005
Forhandler: Langhe Vine
Pris: 230,00 kr v/1 fl.
Rubinrød. Næsen har masser af træ og slukket lejrbål efterfulgt af karamel, lakrids, fernis/lak og alle de mørke nuancer, som du kan forestille dig af en Barolo. Næsen er meget præget af fadet. Smagen er ganske let sødmefuld efterfulgt af mørke bær af blomme, træ, slukket lejrbål, karamel og dejligt saftig snit. Fed i stilen og egentligt utroligt behagelig og ikke særligt tanninholdig i sit udtryk. Den er som tidligere nævnt meget fadpræget, men det er de behagelige noter, der træder frem og tilfører substans. Kan godt drikkes nu men vil vinde ved lagring i et år eller to. Det er en god Barolo til 2 glas. Drik 2011-2016.
Anmeldt 29-08-2010