Anmeldelse af Langhe Nebbiolo



Producent: La Foia
Vintype: Rød

Land: Italien
Område: Piemonte
Ã…rgang: 2008

Forhandler: Din Vin
Pris: 100,00 kr v/1 fl.

Rubinrød. Næsen er mørk og klassisk for Nebbiolo druen med blomme, tjære, nogen friskhed og generelt varmt indtryk. Et stref af viol byder ind. Smagen har en ganske let sødme efterfuldt af mørk frugt af blomme, god fast frugtsyre – nærmest prikkende på tungen og næsten saftig i stilen. God komposition hvor man smager frugten hele vejen ud i spids og alligevel tanniner til at give kraft og tryk i mundhulen. En vellavet vin som vil behage alle, der er til denne drue men også dem, som måske har det svært med en hård type. Små 2 glas. Drik 2010-2013.
Anmeldt 16-01-2011