Anmeldelse af Amarone della Valpolicella



Producent: Ferragu’
Vintype: Rød

Land: Italien
Område: Veneto
Ã…rgang: 2006

Forhandler: MwineM
Pris: 600,00 kr v/1 fl.

Violet og helt tæt. Næsen er helt tydeligt fra en vin, som er ungdommelig og har et langt liv foran sig. Der er ymer, træ, røg og mørk frugt i en uhyre intensiv duft. Det vælter op ad glasset. Smagen er tyk, fed og har oceaner af ymer, karamel, træ, røg og mørk frugt og giver på alle punkter udtryk for, at her er lavet en vin med hovedvægt på koncentration, kvalitet og rå kraft med lagring for øje. Gennem hele paletten bliver man gang på gang mindet om, hvor kraftfuldt og intensivt Amarone kan laves, når man har styr på processen og blikket på kvalitet. Den skal ligge minimum 5 år, inden den må røres, men det er overbevisende, hvad der allerede nu gemmer sig i flasken. Den skal have 3 glas. Drik 2015-2025.
Anmeldt 20-02-2011