Anmeldelse af Montepulciano d’Abruzzo Jorio



Producent: Umani Ronchi
Vintype: Rød

Land: Italien
Område: Abruzzo
Ã…rgang: 2007

Forhandler: Philipson Wine
Pris: 69,95 kr v/12 fl.

Violet. Mørk og kirsebærintens næse med god kraft og riv i næsen. Træ og røg supplerer. En lille tone af sveske supplerer, og næsen er meget mørk. Smagen er ganske let sødmefuld fra moden frugt efterfulgt af en heftig og intens, fed smag af mørke kirsebær, sveske, træ, røg og en herlig intensitet og struktur så rank som en jernstang. Her er knald på alle elementerne, og finalen er virkelig tæt og heftig med masser af tanniner. En lille bombe i glasset. Vildt at den ikke koster mere, for der er solide 2 glas og ”kanonvin til spotpris” – fremragende til prisen. Drik 2011-2015.
Anmeldt 27-03-2011