Anmeldelse af Salice Salentino Centopietre



Producent: Cantina Petrelli
Vintype: Rød

Land: Italien
Område: Apulien
Ã…rgang: 2007

Forhandler: Wine.dk
Pris: 95,00 kr v/1 fl.

Rubinrød. Næsen er varm og har masser af træ og røg, hvorefter kirsebærene kommer til live sammen med svampe, muld og småparfumerede noter. Ret intens næse som er i sin ungdom. Smagen er frisk og rund med rigtig blød og lækker kirsebærfrugt suppleret med træ i passende mængde og en ganske lækker frugtsødme og præcis syre. På grænsen til saftig og ganske velkonstrueret palette med rette bid, rette frugt og lette tanniner i finalen. Dejlig vin som kan bære både frugt og fad uden at nogen af delene overdøver upassende. 2 gode glas. Drik 2011-2015.
Anmeldt 10-04-2011