Anmeldelse af Vintage Port

93

Producent: Grahams
Vintype: Rød

Land: Portugal
Område: Douro
Ã…rgang: 1975

Forhandler: Vinauktion
Pris: 1.000,00 kr v/1 fl.

1975 er ikke året man umiddelbart forbinder med store vintage portvine. Forleden aften var en undtagelse. Grahams 1975 blev åbnet i kælderen og frem sprang en vin som var så feminin og sart i stilen. Farven var ganske ældet rødbrun. Næsen var først en smule sprittet men efter nogen tid rundedes den af og gav de flotteste polerede hindbærtoner længe set. Smagen er uhyre sød og præges af en vanilie og vingummistil med puddersukker og svag acetone. På trods af den gode harmoni og det at vinen er på toppen nu er der underliggende tanninindhold der vil give vinen levetid frem mod 2030. En stor og flot vinoplevelse som overrasker stærkt med poleret stil omend den ikke efterlader den store og mægtige dybde der vil have fået vurderingen helt i top. Endnu engang en vin fra en lavt vurderet ældre årgang der overrasker positivt. Dette opleves ofte når de store huse deklarerer i små årgange.
Anmeldt 16-07-2011