Anmeldelse af Chateau La Tonnelle

90

Producent:
Vintype: Rød

Land: Bordeaux
Område: Haut-Medoc
Ã…rgang: 2009

Forhandler: Philipson Wine
Pris: 79,95 kr v/12 fl.

Rubinrød til violet. Næsen er flot kompleks med solbær og helt friske røde bær. Suppleres af en blanding af små florale noter, vingummibamser, nyspidset blyant og sødme fra moden frugt. Aldeles herlig næse. Smagen er ultrablød og fyldig med solbær og kirsebær i næsten likørstil p.g.a. tyngden med en meget flot afpasset syrestruktur. Saftig og virkelig flot komponeret. Vinen smyger sig rundt i munden og perfekt harmoni og frisk, frugtet velsmag uden på nogen måde at have skarpe kanter af nogen art. Det er sjældent, at man oplever Bordeaux i så frugtet stil. Træ, røg og andre sædvanlige nuancer er helt blokeret af den massive frugt, bortset fra en spids af nyspidset blyant. Finalen har ualmindelig stor længde i forhold til, at der er tale om en alm. Haut-Medoc. Ja, årgang 2009 bliver uden tvivl stor! Slutter relativt tanninholdigt. Flot, flot, flot. Kanonvin til spotpris – fremragende til prisen. Drik 2011-2018.
Anmeldt 21-08-2011