Anmeldelse af Montefalco Rosso Santambra
Producent: Tiburzi
Vintype: Rød
Land: Italien
Område: Umbrien
Ã…rgang: 2008
Forhandler: Distinto
Pris: 149,00 kr v/1 fl.
Rubinrød og tæt. Næsen har skovbund, kirsebær, ret komplekse noter der vidner om lidt alder – ostede noter, muld og mineraler. Efter lidt tid i glasset springer duften ud, dropper alderspræget og giver yderligere sødme og brusende friskhed i næsen. Smagen er blød og meget fyldig med kirsebær, krydderi og en dejlig mørk tone, hvorefter saftigheden skyller gennem mundhulen og tanninerne runder af sammen med frugtsyren og giver netop det bid, der fortæller, at dette umiskendeligt er god, italiensk vin. Flot, flot komposition med alt det bedste italienske. Slutter meget tørt p.g.a. tanniner. Den er perfekt moden nu men vil holde yderligere et par år. 2 meget solide glas. Faktisk et rigtigt godt glas til pengene. Drik 2012-2015.
Anmeldt 02-09-2012