Anmeldelse af Rosso Montefalco
Producent: Tabarrini
Vintype: Rød
Land: Italien
Område: Umbrien
Ã…rgang: 2008
Forhandler: BB Vinimport
Pris: 100,00 kr v/6 fl.
Rubinrød. Næsen har et strejf af c-vitamin og friske røde kirsebær. Lidt senere kommer der små florale noter i glasset, og vinen er herlig ren og frugtet – trods en vis alder. Smagen er blød og rund med friske kirsebær, langsomt intensiverende palette og knaldklar frugtsyre med rette bid. Saftig og fyldig i munden, og hele tiden bevares renheden, mens frugten sparker på tungen og tanninerne assisterer i gummerne. Energisk og velstruktureret vin der er moden nu, men som bestemt ikke vil blive ringere over de næste år. Flot, ren og frugtet vin hvor håndværket er tydelig kvalitet, og der er ganske enkelt 2 solide glas her. Drik 2012-2015.
Anmeldt 09-09-2012