Anmeldelse af Valpolicella Classico Sup. Ripasso



Producent: Montecariano
Vintype: Rød

Land: Italien
Område: Veneto
Årgang: 2006

Forhandler: Distinto
Pris: 249,00 kr v/1 fl.

Rubinrød og moden farve. Næsen er lækker sødmefuld med brune rosiner, lak/fernis, sveskeblomme og enormt kraftfuld og viril. Kraftig nok til at være en Amarone. Smagen er fed og blød, indtil frugten rammer dig som en bombe med sveskeblomme, store brune rosiner, sprød og viril frugtsyre og mørke nuancer af lakrids. Sødmen er med fra start til slut, og vinen er enormt magtfuld og elegant på samme tid. Vi er kun en spids fra 3 glas her. Vinen slutter lettere tanninholdigt, og den kan snildt gemmes yderligere et par år, men kan også drikkes nu. Der findes Amaroner, der slet ikke kan være med her. Rigtig lækker og volumiøs. Drik 2012-2016.
Anmeldt 28-10-2012