Anmeldelse af Chinati Classico
Producent: Castello di Bossi
Vintype: Rød
Land: Italien
Område: Toscana
Ã…rgang: 2009
Forhandler: A Vinstouw
Pris: 149,00 kr v/1 fl.
Rubinrød. Næsen har flot rød frugt suppleret af markens vilde blomster og herlig snert af fadets præg. Venlig og varm næse der rundes med let krydderi. Smagen er sødmefuld og fed med masser af kraft i de modne kirsebær, præcise frugtsyre og intense og tanninholdige smag. Der opstår en sammenhæng og samspilskraft i munden, hvor du nyder vinen i dag men også kan smage, at vinen kan gemmes nogle år, inden den er helt fuldmoden. Allerede nu er den meget overbevisende, balanceret og velstruktureret med masser af saft og kraft. Flot vin med yderst solide 2 glas. Drik 2013-2018.
Anmeldt 03-03-2013