Anmeldelse af Felciaino
Producent: Chiappini
Vintype: Rød
Land: Italien
Område: Toscana
Ã…rgang: 2010
Forhandler: Viniropa
Pris: 99,00 kr v/1 fl.
Violet. Ganske fin sødme i duften efterfulgt af rød frugt og solbær, en tone af krat og kvas og stor varme. Dejlig harmonisk duft. Smagen er diskret sødmefuld, fed og blød med nyspidset blyant, røde bær og solbær. Lag på lag af solid frugttyngde og perfekt afstemt frugtsyre møder dig, når du smager på vinen. Harmonisk, velstruktureret og fint pakket ind. Kan snildt drikkes nu, men kan også ligge. Finalen har tanniner, men det er ikke mere, end den skal have. Kanonvin til spotpris – fremragende til prisen på baggrund af tilbudsprisen. Drik 2013-2018.<br>
Anmeldt 10-03-2013