Anmeldelse af Barolo Vigne del Gris



Producent: Conterno Fantino
Vintype: Rød

Land: Italien
Område: Piemonte
Ã…rgang: 2009

Forhandler: Philipson Wine
Pris: 299,95 kr v/12 fl.

Rubinrød. Næsen har først en moden sødme i rigtig lækker stil med blomme, lakrids, viol, svampe og herlig dybde og raffinement. Smagen er blød og fed efterfulgt af særdeles kraftfuldt frugtindtryk i den absolutte mørke skuffe med blomme, lakrids, muld og stadig med en fin, moden sødme. Harmoni og kraft synes at være fællesbetegnelsen for denne harmoniske Barolo med mørkt præg og masser af kraft, uden at den mister sin venlighed. Finalen er lang og tanninholdig, men sødmen spiller hele tiden sammen med de mørke nuancer og kraften, så harmonien består. Sveskeblomme popper op i finalen. Klart en gemmevin med potentiale helt oppe lige under de 3 glas. Drik 2015-2022.
Anmeldt 02-06-2013