Anmeldelse af Barbaresco Rabaja
Producent: Lorenzo Alutto
Vintype: Rød
Land: Italien
Område: Piemonte
Ã…rgang: 2008
Forhandler: Philipson Wine
Pris: 169,95 kr v/12 fl.
Rubinrød og lys. Sødmefuld næse med næsten brusende stil og rød frugt. Blomme og svampe supplerer i næsen. Man fornemmer kraften allerede her. Smagen er blød og rund med rød frugt, en spids af blomme, træ og fast greb fra frugtsyren. Harmonisk smag og aristokratisk stil hvor der kommer lidt tørstoffer fra tanninerne mod finalen. Vinen er i princippet drikkemoden, men vil også kunne gemmes nogle år. Drik 2013-2018.
Anmeldt 23-06-2013