Anmeldelse af Barolo Pajana



Producent: Domenico Clerico
Vintype: Rød

Land: Italien
Område: Piemonte
Ã…rgang: 2008

Forhandler: Lysgaard Vine
Pris: 475,00 kr v/1 fl.

Rubinrød. Duften rummer røde bær og blomme med kaffenote, lakrids og viol. Dejlig varm tone. Smagen rummer krydrede noter sammen med blomme og noter af rød frugt. Fadet fornemmes, men vinen er overraskende åben og drikbar allerede nu trods sin spæde alder. Lidt henne i smagen kommer der lakrids. Midtvejs intensiverer frugten, og vinen tager greb og trykker igennem i munden. Tanninerne virker relativt integrerede, men det skyldes den fede frugt, for tanninerne er bestemt bagspiller og kroppen i finalen. Gem vinen 2-3 år, inden du rører den – tager tid at modne en sådan Barolo i moderne stil. 3 glas skal den have. Smagt kraftigere i tidligere årgange, hvor denne er mere tilgængelig og hurtigt velsmagende. Drik 2015-2023.
Anmeldt 27-10-2013