Anmeldelse af Barbaresco
Producent: Cascina Baricchi
Vintype: Rød
Land: Italien
Område: Piemonte
Ã…rgang: 1996
Forhandler: Horne Vine
Pris: 699,00 kr v/1 fl.
Rubinrød og ingen tegn på alder. Næsen har lille sødme efterfulgt af blomme, træ, viol, og en mangfoldighed af fylde og sødmefulde noter – uden på nogen måde at være sød. Vidunderlig næse. Smagen er frisk og fyldt med træ, brændte nuancer og blomme og vingummibamser sammen med præcis frugtsyre og harmonisk smag – på grænsen til saftig. Klart moden i smagen, men den bærer slet ikke præg af at være 17 år gammel. Feminin og blød i sin stil med klassisk smag. Skal drikkes nu, da den ikke vinder ved yderligere lagring, men det er et spændende glas fra en svunden tid, der er meget sjælden at finde. OBS – vinen har stået inde i et bjerg hos producenten i alle årene og modnet og ventet på den rette alder for at komme på markedet. Drik 2014-2015.
Anmeldt 05-01-2014