Anmeldelse af Vacqueyras Les Genestes

92

Producent: Domaine Des Amouriers
Vintype: Rød

Land: Rhone
Område: Vacqueyras
Ã…rgang: 2010

Forhandler: Philipson Wine
Pris: 129,95 kr v/12 fl.

Violet. Mørk næse med flot dybde af mørke bær, der står sammen i en helhed, lakrids, et touch af parfume efter noget tid i glasset og stor volume. Smagen er let sødmefuld efterfulgt af mørke bær i fed og cremet stil og enorm fylde i munden og masser af tørrende tanniner og præcis frugtsyre. Lakrids kommer midtvejs i paletten sammen med diskret træ og let parfume. Voldsom tæt og kompakt vin, hvor det hele passer sammen og imponerer. Bør gemmes et par år, så bitertoner og tanniner lige integreres mere i vinens samlede billede. Det er stor vin til en virkelig overkommelig pris. Går du efter saft og kraft, så bliver du ikke skuffet. Vinen kan klare selv de sværeste madretter indenfor vildt. Drik 2015-2020.
Anmeldt 02-02-2014