Anmeldelse af Rosso Toscana Al Passo



Producent: Tolaini
Vintype: Rød

Land: Italien
Område: Toscana
Ã…rgang: 2009

Forhandler: Andrup Vin
Pris: 179,00 kr v/6 fl.

Violet. Mørk og fin, blød næse med solbær og kirsebær, en fin nuance af træ, ristet kaffe og stor volumen i frugten. Smagen er sødmefuld og fed med solbær, kirsebær, træ, kaffe og en tone af mørk chokolade. Fremragende bid i frugten og stor saftighed sammen med massiv tyngde og en helstøbt harmoni, der bringer vinen op på yderst solide 2 glas på vej mod de 3. Kan drikkes nu men også ligge et par år. Massiv og lang finale med masser af frugt og endnu en del tanniner. Drik 2014-2020.
Anmeldt 27-04-2014