Anmeldelse af Barolo Cannubi
Producent: Luigi Einaudi
Vintype: Rød
Land: Italien
Område: Piemonte
Ã…rgang: 2011
Forhandler: Philipson Wine
Pris: 199,95 kr v/12 fl.
Rubinrød. Næsen rummer straks lakrids og blomme, hvorefter der hurtigt kommer tjære og bolværk til. Hele tiden med en dejlig klang af rød frugt. Når vinen står lidt i glasset, kan man spore lidt parfume. Smagen er fed og fyldig med masser af lakrids, blomme, tjære, bolværk og træ. Harmonisk og fast i frugtsyren, men tag ikke fejl – tanninerne kommer hurtigt til og supplerer festen. Ret magtfuld men aldrig uden stil og finesse. Skal klart gemmes, da vinen er meget ung, men den har power, struktur og finesse. Efter noget tid i glasset udvikler den sig til en vin med kæmpe raffinement og kompleksitet. Selv om vinen koster kr. 200 v/12, så er det stadig et forrygende glas til prisen og en af de billigste 3 glas Barolo på markedet. Drik 2017-2025.
Anmeldt 26-04-2015