Anmeldelse af Percarlo



Producent: San Giusto a Rentennano
Vintype: Rød

Land: Italien
Område: Toscana
Ã…rgang: 2009

Forhandler: Enoteca
Pris: 475,00 kr v/1 fl.

Rubinrød. Flot kirsebærduft med masser af kompakt intensitet, en smule træ, lakrids, tjære, tobak og mørk chokolade. Smagen er fast og blød med intens koncentration i frugten af kirsebær suppleret af tobak og tertiære noter. Frugtsyren sidder præcist, og en lille modensødme er med til at give helheden. Endnu ung og viril men allerede lækker og fremkommelig, når man lige ryster tannintrykket af sig fra finalen. Koncentreret og lag på lag af frugt bliver ved med at skylle over ganen. Fantastisk lækker vin med stort potentiale. Drik 2020-2027. 95 point.
Anmeldt 28-02-2016