Anmeldelse af Cotes du Rhone

90

Producent: Domaine de Cristia
Vintype: Rød

Land: Rhone
Område: Cotes du Rhone
Ã…rgang: 2015

Forhandler: The Wine Company
Pris: 79,00 kr v/6 fl.

Rubinrød. Mørk og let støvet duft indledningsvis, hvorefter der kommer brombær, let sveske og tæt fylde i harmonisk duft. Smagen er blød og rund uden kanter af nogen art suppleret med klassiske noter af peber, mejeri og brombær. Vinen intensiverer løbende i munden og fra midtvejs og ud i spids ligger den fede og fyldig smag sammen med masser af frugt i lag. Tanninerne i finalen er dejligt gemt i frugtfylden, og frugtsyren sidder hele tiden lige i skabet og giver kant. Lækker Cotes du Rhone med masser af saft og kraft og finesse. Kanonvin til spotpris - fremragende til prisen. Drik 2016-2019.
Anmeldt 04-09-2016