Anmeldelse af Barolo Pi Vigne
Producent: Silvio Grasso
Vintype: Rød
Land: Italien
Område: Piemonte
Ã…rgang: 2007
Forhandler: toscavini
Pris: 499,00 kr v/1 fl.
Rubinrød med let brun kant. Duften har let brusende modensødme efterfulgt af rød frugt, viol, blomme og lækker velduft. Smagen har modensødme i frugten og fed stil med hårdt angreb på alle fronter, når vi kommer lidt frem i paletten, der indeholder blomme, træ, asfalt og lakrids med stor tyngde og intensitet. Frugtsyren sidder præcist og giver bid, men tannierne banker løs og tørrer munden helt ud. En massiv bombe der kræver tid, men omvendt smager den godt og solidt, men tanninerne skal lige dampe af. Gem et års tid eller 2. Drik 2017-2021. 93 point.
Anmeldt 27-11-2016