Anmeldelse af Terre Siciliane Regia Maesta Syrah 17
Producent: Montedidio
Vintype: Rød
Land: Italien
Område: Sicilien
Ã…rgang: 2015
Forhandler: Andrup Vin
Pris: 149,00 kr v/6 fl.
Violet. Duften er sødmefuld med masser af vanilje, brombær, sommervarme og kombination af træ og krydderi. Lækker duft. Smagen er fed og cremet og har masser af brombær og andre mørke bær, vanilje, træ, krydderi og virkelig intens frugtfylde. I midtpaletten kommer der sort peber. En rigtig bulderbasse med masser af muskler og virilitet, hvor frugtsyren sidder lige i skabet, og frugten har masser af energi til at lave modspil. Smagen er lang og intens med masser af ekstrakt. Finalen rummer en del tanniner, men modvægten i vines substans kan bære det. og balancen er flot og rank. Rigtig flot pris. Drik 2017-2020. 92 point.
Anmeldt 03-09-2017