Anmeldelse af Taurasi Marziacanale
Producent: Vinosia
Vintype: Rød
Land: Italien
Område: Campanien
Ã…rgang: 2009
Forhandler: Toscavini
Pris: 199,00 kr v/1 fl.
Rubinrød. Duften indleder med træ, vanilje og mørke bær – mest brombær i intens duft. Volumiøs og fadpræget duft men den er varm. Smagen er blød og fyldig med blomme, lakrids, vanilje, træ, røg og flot, fast frugtsyre og bid. Intens smag med masser af ristet kaffe og saftighed. Nærmest svulmende i sin stil, men den er ikke nær så bombastisk, som de fleste vine med det store fadpræg, som denne vin har. Mere tæt, harmonisk og velstruktureret med blødhed. Træ og ristede noter er med helt ud i spids. Skal ligge et par år, inden den modner helt, men her er noget at glæde sig til. Den bliver fantastisk, når den smider hvalpefedtet. Drik 2019-2023. 92 point.
Anmeldt 03-12-2017