Anmeldelse af Ciro Rosato
Producent: Fattoria San Francesco
Vintype: Rose
Land: Italien
Område: Calabrien
Ã…rgang: 2017
Forhandler: Supervin
Pris: 85,00 kr v/6 fl.
Lys rubinfarvet og klar. Duften er fyldig med fersken, parfume, let frugtsødme og underliggende citrusnote. Smagen er blød og grænsende til fed med klar smag af vingummibamse, fersken og dejlig frisk i frugtsyren til at bryde fedmen. Dejlig harmonisk med letbrydende bitternote til at spille op mod sødmen og den bløde frugt. Herlig uden ledsagelse af mad – bare som aperitif eller et glas i utide. God længde i finalen. God til prisen. Drik 2018. 88 point.
Anmeldt 03-06-2018